Den 11. februar drager HB Køges SAS Ligatrup afsted på træningslejr i Belek i Tyrkiet, men inden afrejsen skal der spilles en enkelt træningskamp mere på dansk grund.
Det sker på lørdag den 6. februar, hvor man på udebane møder FC Vestsjælland. Kampen spilles kl. 11.45.
FC Vestsjælland frister til daglig en tilværelse i Viasat Divisionen, hvor man som oprykkere har haft en imponerende første halvsæson. Præcis midtvejs i turneringen ligger holdet på fjerdepladsen - kun et point fra den oprykningsgivende andenplads.
I klubbens to første træningskampe i år har FCV begge gange mødt SAS Ligamandskaber. Først fik man 0-0 mod Brøndby og i sidste weekend spillede den ambitiøse klub 2-2 mod Esbjerg.
Træningskamp
FC Vestsjælland - HB Køge
Lørdag den 6. februar kl. 11.45
Kunstgræsbanen i Slagelse