Både cheftræner Auri Skarbalius og assistenttræner Per Frandsen forholdt sig passive før og under lørdagens match mod FC Vestsjælland, og det var der en ganske særlig grund til.
Det var nemlig spillerne, med anfører Henrik Toft i spidsen, der havde fået til opgave at stå for det taktiske oplæg til kampen, og også under kampen og i pausen var det spillerne der agerede trænere, mens Auri og Per Frandsen begge holdt sig observerende i baggrunden.
Sidste år lod Auri også spillerne stå for alt det taktiske i en enkelt træningskamp og gentog altså i år den øvelse.