Hovedsponsor

 


Andre Hoved- og Klimasponsorer


Backmann fik 60 minutter mod Norge

HBK-talentet med fra start i sin anden landskamp.

HB Køges unge Simon Bahne Backmann er i øjeblikket med U/17-landsholdet i La Manga, hvor de danske talenter deltager i en firenationersturnering.

Torsdag startede Simon Backmann på bænken, men blev i anden halvleg sendt på banen til sin landsholdsdebut, for bare otte minutter senere at score sit første mål i rødt og hvidt.

Lørdag skulle U/17-landsholdet møde Norge, og til denne kamp havde landstræneren fundet plads til den unge HBK-angriber i startopstillingen.

Det blev til præcis en times spilletid til Simon Backmann i en kamp der endte uden scoringer.


I den efterfølgende straffesparkskonkurrence trak nordmændene dog det længste strå.

Mandag spiller Simon Backmann og landsholskollegaerne den sidste kamp i forbindelse med turneringen i det spanske. Modstanderen er Holland.

 Skrevet af Jesper Nybo den 8. februar 2010