Menu

CSGO

Counter-Strike (CS) er et holdbaseret førstepersonsskydespi. Der findes 4 udgaver af spillet: Counter Strike, Counter-Strike: Condition ZeroCounter Strike: Source og det nyeste: Counter Strike: Global Offensive, som blev udgivet d. 21. august 2012.

CS spilles sædvanligvis over internettet mod andre mennesker, selv om der findes datastyrede spillere, de såkaldte bots som findes i easy, medium, hard og expert samt ekstrem hvis man sætter dem selv.
I starten af hvert spil har spilleren to hold at vælge mellem: Terroristerne (T) eller antiterroristerne (CT). Valget har indvirkning på hvilket opdrag spilleren får, men også udvalget af våben man kan købe. Både antiterroristerne og terroristerne starter med samme pengebeholdning, som, såfremt serveren følger spillets standardindstillinger, er 800 dollar.
En runde kan altid vindes ved at dræbe alle modstanderne – bortset fra baner af typen de_, hvor CT, også selv om alle terrorister dræbes, skal demontere (defuse) bomben såfremt den er blevet armeret. I baner af typen cs_ skal antiterroristerne redde fire gidsler (hostages) og eskortere dem tilbage til antiterrorist spawn.

Spillet spilles i runder, som sædvanligvis varer i to til tre minutter, afhængigt af serverens indstillinger. Efter hver runde bliver alle bragt til live igen, returneres til sine startpositioner ("spawns"), og en ny runde starter. For hver gang antiterroristerne klarer at ”demontere” bomben (se Sprængningsopgave) eller terroristerne klarer at få den sprængt, får det respektive vinderhold af runden flere penge til at købe kraftigere og bedre våben til at vinde fremtidige runder.

 

Luk