Menu

Støtteforeningen

INFORMATION
Formål:
Foreningen har som sit primære formål at støtte børne- og ungdomsarbejdet i Herfølge Boldklub – og støtte skal her forstås forholdsvist ”bredt”! 

Økonomisk støtte: 
Foreningen igangsætter indtægtsgivende aktiviteter – stævner, loppemarkeder, julekalender, fester, koncerter m.v. – som generer et overskud der kan anvendes i klubbens B&U-arbejde. 

Ansvar for afvikling af aktiviteter i klubregi:
Foreningen kan vælge at påtage sig opgaver som Herfølge Boldklub´s bestyrelse anmoder foreningen om at varetage – f.eks. ansvaret omkring afvikling af klubfester m.v.

Initiativet kan også komme fra foreningen selv hvis man ser et behov for at der iværksættes aktiviteter – en organisering af en årlig arbejdsdag hvor foreningen mobiliserer en større gruppe af ”frivillige” til at udføre forskellige praktiske opgaver på og omkring Herfølge Stadion. 

Foreningen har således til formål at medvirke til at finde de såvel økonomiske som menneskelige ressourcer der kan medvirke til at udvikle B&U-arbejdet i Herfølge Boldklub.. 

En selvstændig forening der koordinerer sig arbejde med HB´s bestyrelse 
Vi ønsker ikke en ”stat i staten”, men en støtteforening der udfører sit arbejde der samarbejder med HB´s bestyrelse. Dette sikres bl.a. ved at Støtteforeningen har mulighed for at sende en observatør til HB´s bestyrelsesmøder, samt at HB´s bestyrelse udpeger en person der sidder som observatør i Støtteforeningen´s bestyrelse. 

Det er Støtteforeningens bestyrelse der bestemmer hvor stor en procentdel af de økonomiske overskud der genereres gennem såvel kontingenter og aktiviteter som skal overføres til Herfølge Boldklub, og det er HB´s bestyrelse der tager beslutning om hvad pengene skal anvendes til. 

Støtteforeningen modtager et opstartstilskud af HB, men er herefter selv ansvarlig for at tilvejebringe de midler der er forudsætningen for at iværksætte div. aktiviteter. 


Hvem kan blive medlemmer?
Personer der kan identificere sig med foreningens formål! 

Formalia: 
Efter at der er fundet en arbejdsgruppe bestående af min 6 personer afholdes der en stiftende generalforsamling hvor der vælges formand, næstformand og kasserer, samt vedtages et sæt vedtægter…..og ellers køres foreningen så lidt bureaukratisk som muligt – reelt mere som et netværk end som en forening. 
Kontakt støtteforeningen
 
 Sussi Thaulow: 40944379   M@il
 
 Christina Berger:     M@il
 
 Pernille Thaulow: 23713708   M@il