Menu

Serie 1. Sejr over Suså.

image Joakim Holm & Jesper Hald med hver en pind
Jan Martinsen
09. september 2020 kl. 03:51
Herfølge BK - Suså IF: 2-1

Kampen

Der kom 3 vigtige point ind på kontoen efter kampen mod Suså.
Herfølge sad på kampen fra start og allerede efter 8 min. kunne Joakim Holm bringe holdet foran 1-0 på et flot mål hvor kan tæmmede bolden med låret og skød bolden ind under overliggeren.
Det så ud som der var flere mål i vente, men i stedet blev Herfølge ramt af en udvisning, da Jeppe Haugaard som sidste mand fik det røde kort for benspænd. En våd klud i ansigtet på Herfølge spillerne som havde styret kampen. Suså fik mere greb i kampen efter Herfølges udvisning men det lykkedes af holde nullet helt frem til det 45 min. hvor Suså fik en 10. min udvisning.

Med 10 mod 10 fra anden halvleg start var der igen optimisme at sporet på Herfølge holdet, de fik igen overtaget. Men det gav først udbytte da Suså blev fuldtalligt. Jesper Hald blev spillet fri foran mål og kunne score sikkert til 2-0. Trods en mand i undertal var det Herfølge der var farligst og Jesper Hald kunne havde scoret til 3-0, da han blev spillet helt fri i en kontra, men i stedet for at sende bolden i mål valgte han at spille på tværs til Frederik Munck der dog kom lidt for sent. I stedet kom en Suså spiller i vejen, som dog var ved at putte bold i eget net. Bolden røg lige uden om stolpen. Så i stedet for at lukke kampen fik Suså reduceret 9 min. før tid, da deres bedste mand, spillede sig fri foran mål og kunne reducere til 2-1.
I kampens slutfase måtte Herfølge spille med 9 mand, da Herfølges Nicolai Kastrup fik et gult kort.
Med en mand i undertal i det meste af kampen var Herfølge bedst og kunne hive en fortjent 2-1 sejr hjem.

Næste kamp for Herfølge, er lørdag d.12/9 kl. 15.00, hvor de møder Greve på udebane.
Næste hjemmekamp er torsdag d. 17/9 kl. 18.30 hvor Hvalsø kommer på besøg.

PrewMatch

Der var mødt 60 mennesker op i "Gudmund Jørgensen lounge" til biksemad med spejlæg.



Legenden Kenneth Kastrup med sin DM trøje.




Dennis Danry om dagens kamp