Menu

Bayern München løftede pokalen

image
/Jesper M. Reinholt
25. juni 2026 kl. 14:30
Ved Herfølge Boldklubs NextGen Sæsonafslutningen!

Onsdag d. 26-06.26 satte vi punktum for endnu en fantastisk NextGen-sæson med en stor hyggeturnering på det altid solbeskinnede Herfølge Stadion – og denne gang var det bogstaveligt talt solbeskinnet. Med omkring 28 grader og masser af glade spillere var rammerne perfekte for en fantastisk sæsonafslutning. 

Spillerne fra U10, U11 og U12 blev blandet på tværs af årgangene og fordelt på otte hold opkaldt efter årets Champions League-kvartfinalister.
Alle hold spillede fem kampe, hvor der blev kæmpet, jublet og – vigtigst af alt – scoret en masser mål.
Et mål talte kun, hvis det blev fejret, derfor var der skruet ekstra op for fejringerne! 
Efter en spændende gruppespilsfase og mellemrunde endte Bayern München og Atletico Madrid i finalen. Her trak Bayern det længste strå med en flot 5-2-sejr og kunne lade sig kåre som vindere af NextGen Sæsonafslutning 2026. 
Det vindende Bayern München-hold bestod af:
 Oscar og Wilke (U10)
 Mateen og Lewis (U11)
 Issa og Karl (U12)
Et kæmpe tillykke til drengene! 
Bronzekampen blev vundet af Real Madrid, som besejrede Barcelona med 2-1.
Efter turneringen blev den varme eftermiddag rundet af med en iskold sodavand i skyggen, inden vi ønskede hinanden en rigtig god sommerferie.
Tusind tak til alle spillere, trænere og forældre for endnu en fantastisk sæson. Det er dage som denne, der viser, hvad NextGen handler om – fællesskab, udvikling og masser af fodboldglæde.







Luk